AnnonceringRedaktionAbonnement

Her kan du finde din leverandør i den grafiske branche
F.eks. Søgeord eller firmanavn
 
 

  






Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i den
grafiske branche

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Grafisk Input

Klik her for at kontakte os.





   Artikler og nyheder

Fremgang for Epson Danmark
 
Det skulle egentligt have været en tur under sydlandske himmelstrøg – nærmere bestemt Monte Carlo i Monaco, men en aksesky fra Island gjorde, at vi måtte ”nøjes” med Herlev ved København. Her fik Grafisk Input en snak med nyudnævnte landechef Peter Ravnhøj omkring Epsons nye produkter og tidens tendenser.

På spørgsmålet om, hvordan det ser ud lige nu og i den nærmeste fremtid, når man kigger på den professionelle del og den grafiske industri i særdeleshed, fortæller Peter Ravnhøj, at der ikke har været tvivl om, at markedet har været i recession længe. ”Men vi kan helt klart mærke, at markedet lysner, at der er positive tendenser i og at der er flere og flere, der er investeringslystne”. Peter Ravnhøj fortæller, at det for eksempel er på deres nye storformatprintere – blandt andet den nye WT7900, der har været særlig stor interesse for. Printeren kan printe hvidt, og det har været en efterspurgt mangelvare/feature fra grafiske virksomheder til prøvetryk/proof.
 
Fokus på print
Epson er primært en grafisk virksomhed med fokus på print, men da de samtidig er blandt verdens største producenter af indmad til LCD baserede projektorer – også under eget navn, er dette et stort marked. Både til private og professionelle.

Men det er på print- og scanner produkter, at Epson virkelig slog sit navn fast. De benytter stadig deres unikke piezo elektriske princip i printerne. Fordelen ved det er, kort fortalt, at blækket kun behøver være stuetemperatur, når der printes. Almindelige blækprintere varmer blækket op til flere hundrede grader. Epsons princip har den fordel, at blækket er helt tørt, så snart det kommer ud af printeren.

På scannerfronten har man også gjort sig positivt bemærket – teknologien havde det japanske firma et lille forspring på, da man startede med dette for mange år siden. Epson er nemlig samme organisation som ejer Seiko ure, og derfor havde man allerede meget knowhow med mikromekanik/elektronik så at sige. Her var det især motorerne til at trække slæden med CCD’er, man kunne lave meget præcist i forhold til mange konkurrenter.

Peter Ravnhøj fortæller da også, at markedet for scannere faktisk er stigende. Det har været lidt overraskende for dem, men det er kunder over et bredt spekter, der efterspørger. Der er meget materiale, som ikke er digitalt, der skal bearbejdes, og det kræver en scanner. Epson er leverandør til mange forskellige typer grafiske virksomheder – alt fra kopibutikker til serigrafiske virksomheder. Ligeledes også til en række reklamebureauer og fotografer.
 
Ny hæder til kendte produkter
De produkter, man bruger i den grafiske industri, er typisk nogle med lang levetid, og især to af dem har netop fået Tipa Awards. Den ene er en billig scanner V600, som er unik, da den har både høj opløsning, kan bruges til OCR og koster omkring 1700 kroner uden moms. Den lave pris og alt andet lige fine scankvalitet betyder, at mange virksomheder vælger at købe en til hver medarbejder frem for at købe én stor og ofte kostbar netbaseret løsning.

Den anden hæder er gået til deres A3 plus fotoprinter R2880, som har overtaget arven efter en af Epson største succeser på printmarkedet – R2400. Den blev et kæmpe hit blandt reklamefolk og fotografer og senere også den grafiske industri til at lave prøveprint, på grund af sin høje printkvalitet – især i sort/hvid. Vi bringer en test af R2880 i næste nummer af Grafisk Input, hvor vi vil komme ind på de nærmere detaljer.
 
 
Nye printere på vej
Så fremtiden ser lys ud med Epsons øjne. Blandt de nyheder, vi skulle have set i Monte Carlo, er der især tre, der stikker frem.
 
Epson AcuLaser C1600 er en forholdsvis kompakt business farveprinter, der skal levere hurtige, men først og fremmest økonomiske print i farver. Den printer første side på 13 sekunder i mono og klarer op til 19 sider i minuttet i mono og fem sider i farver. Den printer farve op til 1200 x 600 dpi og benytter USB 2.0 high speed forbindelse. Den er Energi Star certificeret og prisen på printeren, der har papirbakke op til 200 ark er sat til 149 Euro. De danske priser på denne og de øvrige nyheder var ikke fastsat ved redaktionens deadline, men de vil ligge i dette leje.
 
Epson AcuLaser CX16 er en multifunktions farvelaserprinter med fokus på printøkonomi. Det er meningen, at man skal kunne printe og kopiere i både sort/hvid og farve til en pris, der er fornuftig i mindre virksomheder. Benjamin Guisembert, Laser Product Manager hos Epson: ”AcuLaser CX16 serie er rettet mod mindre og mellemstore virksomheder, som ønsker sig en prisoverkommelig multifunktions farvelaser, der både er hurtig og pålidelig. Med høj kvalitet og lav pris pr print, mener vi, at det er et af de bedste produkter af sin art på markedet i dag”.

CX16 printeren har et meget lille såkaldt footprint og som AcuLaser C1600 har den 200 ark papirbakke (kan udbygges med ekstra bakke med 500 ark), bruger USB 2.0 og fås til 199 Euro.
 
AcuLaser CX28DN er modsat de to øvrige nyheder ikke en prisoverkommelig løsning men en high-end farvelaser med multifunktion. Den er bygget som en robust og slidstærk maskine, der er bygget til at klare op til 60.000 sider om måneden. Eller omkring det dobbelt af de to andre modeller vi har omtalt herover. Thomas Brique, Laser Product manager om den nye printer: ”Denne model er en all-in-one løsning til firmaer med krævende behov, dem som vil have en printer og kopimaskine, der kan klare både sort/hvid og farve i en høj kvalitet uden kompromis”. Thomas Brique fortæller, at printeren klarer alle formater – fra Postscript til PCL.

Printeren klarer første side på 18 sekunder og printer op til 24 sider i minuttet i både farve og sort/hvid. Der er Gigabit Ethernet som standard. Der er naturligvis også scan-to-email, scan-to-FTP og scan-to-network foruden print direkte fra USB. Prisen var ikke fastlagt ved Grafisk Inputs deadline.



Lagt online:   |  Side: 1

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

24/03/11  Digital publicering - fup eller fak..
13/08/10  Ny iMac og trackpad fra Apple..
02/05/11  Vikiallo er ny Roland DG partner..
01/11/10  Océ printere skal sćlges af Canon..
15/11/10  Forbedret web-to-print workflow..
06/05/11  Mobil print til alle..
03/02/11  FESPA Nordic Congress 2011..
28/03/11  Den perfekte rejsepartner: MacBook ..
16/11/10  GP-Tryk A/S etablerer ny Cross Medi..
24/03/11  Nyt samarbejde..
21/09/11  To nye systemer fra Canon/Océ..
 
Seneste produktnyheder

CC&CO Sign & Digital: Mimaki JFX 1615plus
CC&CO Sign & Digital: HP L25500
CC&CO Sign & Digital: Mimaki JV33
Zünd Skandinavien ApS: Software til Zünd G3
Roland DG: VersaUV LEC-330
Konica Minolta A/S: Bizhub C220/C280/C360
Cacidi Systems ApS.: Cacidi er klar til CS5
Canon Danmark A/S: Ny trio storformat print fra Canon
Roland DG: Teksturer til VersaUV-serien
Produktnyhederne er leveret af