AnnonceringRedaktionAbonnement

Her kan du finde din leverandør i den grafiske branche
F.eks. Søgeord eller firmanavn
 
 

  






Har du en
god historie?

Ideer til artikler eller andet, så ring eller skriv til os.

Følg med i den
grafiske branche

Tilmeld dig vores nyhedsmail.
Tidl. nyhedsmails.

Tidligere
nyheder

Her finder du arkiv over tidligere offentliggjorte nyheder.

Adresseændring/ abonnement
Her kan du ændre din adresse, kontaktperson m.v.

Kontakt
Grafisk Input

Klik her for at kontakte os.





   Artikler og nyheder

Ipex 2010: Vejen ud af krisen krćver digitaltryk
 
Canon: Vejen til profit
Canon har taget et lidt usædvanligt skridt på vejen til at få gang i den grafiske branche. Det var tydeliggjort på deres enorme stand, som var delt op som et workflow, så man kunne se ”vejen til profit”, som de kaldte det. Idéen var god, da man kunne gå fra punkt til punkt og se arbejdsgangene og se, hvor man kunne sætte ind, få nye idéer og så videre.


Canon tilbyder virksomheder at se på, hvordan man kan udvide sin forretning – for eksempel med digital print. Kampagnen hedder Leap – ”spring ud”, og er ikke ment som at Canon skal ind at fortælle den enkelte, hvordan han skal køre sin virksomhed, men at kunne inspirere. Mark Lawn fra Canon fortæller da også at Leap er en opfordring til at modtage inspiration, så man kan se fremad og få succes. ”Vi kan se at mange firmaer ikke har en plan for dette. De kan miste kunder som går til andre”. Mark forklarer at det gælder om at tænke kreativt for at modstå konkurrencen fra dem, der er nye i branchen. For eksempel ser man ofte eksempler på at folk i branchens periferi tager kunder til digital print. Disse kunder kunne lige så godt gå til de eksisterende trykkerier. Igen er det vigtigt at kunne tilbyde både traditionel tryk og digital print.
       
Canon havde også nye produkter på standen og den mest interessante var imagePRESS C7010VP, som er efterfølgeren til den store succes C7000. Den nye model indeholder en række forbedringer, som at kunne tage tykkere medier, højere hastighed og så lignende. Forbedringerne er små men mange og de fleste kan fås som en opgradering til dem, der har model C7000. ”Det har været vigtigt for os at lave en forbedring men ikke en helt ny printer. Vi mener vi har et af verdens bedste produkter af sin art på markedet og det ville være useriøst at komme med en helt ny model. Der er tale om en opgradering, lavet på basis af de kunder, der har model C7000” fortæller Morten Toksværd. Modellen er da også ude i 1100 styk i Europa og man de har produceret mere end 1,5 milliarder print!
 
Spændende samarbejde med Lego
På Canons stand kunne man også se et forsøg på print, som man forventer bliver virkelighed. Legos kunder vil i fremtiden kunne få deres navn på Legoboksen – skrevet i Lego klodser naturligvis. På standen kunne man se forsøget som fungerede perfekt. Det er meningen at de kunder, som nu bygger deres eget Lego online også kan få navn på æsken!

Man forventer fra Legos side at kunne samle de mange ordre, så de ligger i en RIP og derved kunne køre masseproduktion, selv om der reelt er tale om individuelle æsker. Man har ikke nogen tidshorisont på, hvornår det bliver virkelighed, men forventer at det bliver virkelighed indenfor en overskuelig fremtid, som det hedder.
 
Heidelberg viser ny styring af workflow
Det gennemgående tema ud over digital print var styring af workflow, og det var der mange og forskellige bud på. Og også den traditionelle tryk industri var med her. Hos Heidelberg kunne man vise den nyeste program, som i den grad kan give styring af trykmaskinen og ikke mindst produktionen.

Deres nye udgave af Prinect program kan man styre alt fra ordren tikker ind til tryksagen er leveret. Man kan fra kontoret styre alt på alle trykmaskiner. Lægge en plan for, hvornår der skal printes og så videre. Men lige så vigtigt kan man i realtime se, hvor langt man er nået. Kunden kan endda få et log-in så han selv kan gå ind at se, hvor langt sagen er nået.

Man kan se, hvornår pressen har kørt optimalt og ikke mindst, hvornår den ikke har kørt økonomisk. Jacob Hededam – Sales Manger hos Heidelberg fortæller at hos en kunde fandt man blandt andet ud af at afstanden fra papirlevering til trykpressen var for lang og det gav ”dårlig tryktid” som man kalder det. Det er små optimeringer som denne, der betyder at man får bedre økonomi. Programmet tillader også at man (anonymt) kan sammenligne sin trykpresse med andre, der bruger samme model. Man kan derved se om man har bedre eller ringere produktion.

Man kan også gå tilbage i tiden og se farveprøver, om farvebalancen var god på et bestemt tidspunkt og så videre. Programmet er ekstremt omfattende og den lille demonstration Heidelberg gav på standen var meget overbevisende.

Jacob Hededam fortæller at Heidelberg stadig fokuserer på offset men at de naturligvis ikke er blinde for digital tryk. De har ikke noget konkret de kunne fortælle om nu, men at de helt sikkert også vil komme med en løsning på et tidspunkt. Man understreger at man ikke kan erstatte offset med digital tryk – men at mange trykkerier bør have en både- og løsning.



Lagt online:   |  Side: 1 2

  Udskriv artikel Send til en ven
   

Mest læste artikler

24/03/11  Digital publicering - fup eller fak..
13/08/10  Ny iMac og trackpad fra Apple..
02/05/11  Vikiallo er ny Roland DG partner..
01/11/10  Océ printere skal sćlges af Canon..
15/11/10  Forbedret web-to-print workflow..
06/05/11  Mobil print til alle..
03/02/11  FESPA Nordic Congress 2011..
28/03/11  Den perfekte rejsepartner: MacBook ..
16/11/10  GP-Tryk A/S etablerer ny Cross Medi..
24/03/11  Nyt samarbejde..
21/09/11  To nye systemer fra Canon/Océ..
 
Seneste produktnyheder

CC&CO Sign & Digital: Mimaki JFX 1615plus
CC&CO Sign & Digital: HP L25500
CC&CO Sign & Digital: Mimaki JV33
Zünd Skandinavien ApS: Software til Zünd G3
Roland DG: VersaUV LEC-330
Konica Minolta A/S: Bizhub C220/C280/C360
Cacidi Systems ApS.: Cacidi er klar til CS5
Canon Danmark A/S: Ny trio storformat print fra Canon
Roland DG: Teksturer til VersaUV-serien
Produktnyhederne er leveret af